Dekorerede dåser..!

Apropos forgående indlæg, så vil jeg her  kort fortælle, hvordan man kan lave smukke dåser til planter, sugerør mm.





Du skal bruge:
Dåser! Lad vær med at smide dine ravioli/bønne/forloren skildpadde dåser ud, og hør også lige hos venner og familie, om de gider opbevare deres for dig!
Lim (flydende/spray)
Papir, tapet, bånd mm.
Saks

Dine dåser skal være renset, når du begynder at dekorere dem. Så lige en tur i opvaskeren med dem!
Brug din dåse til at afmåle, hvor meget af dit papir du skal bruge til den og klip stykket ud. Lad det være ca. en cm højere end dåsen. Lim nu forsigtigt dit papir på dåsen. Gør det lidt efter lidt, så undgår du bedst at papiret bliver rykket eller at der kommer folder. Lad den ene ende overlappe den anden en smule. Bøj nu den ekstra cm henover den øverste kant, så du får en pæn afslutning. Nu kan du evt også dekorere med bånd, sætte små tags med visdomsord på, eller blomstens navn!

De kan som sagt bruges som vaser, som sugerørsholder ved børnebordet, man kan komme slik i dem osv.

Vælg papiret ud fra jeres vintagetema, se efter gamle tapetrester også!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar