70er weddingfavor/hårpynt/bordpynt!

For alle vintageinspirerede bryllupper gælder det samme: Det skal være inspireret af den valgte dekade, men højst sandsynligt ikke ligne en klæd-ud temafest.
Alligevel kan man, når man tænker 70erne, ikke komme udenom flower-power og et udpræget blomstertema vil dermed stadig være på sin plads!

Jeg havde den vanvittige idé, dengang jeg planlagde mit eget bryllup, at jeg selv ville lave vores blomsterdekorationer - altså som i selv lave blomsterne..... Ja, det blev ikke til noget.

Men, jeg fik lavet en masse forskellige prøveblomster, og den erfaring kan da bruges her! Specielt smukke syntes jeg, organzablomsterne blev.

Du skal bruge:
Organza (gerne forskellige nuancer af samme farve)
Saks
Nål og tråd
Stearinlys
Evt.: Perler, brochenål, hårelsastik..

http://www.reesedixon.com/2009/03/organza-flowers.html
Klip organzaen ud i 'naive' blomsterforme. Klip i forskellige størrelser og bland farvenuancerne.
http://www.reesedixon.com/2009/03/organza-flowers.html
Tænd dit stearinlys og svits nu forsigtigt kanterne på hvert enkelt stykke organzablomst. På den måde undgår man at det trevler, plus at bladene vil forme sig.

Læg bladene nu ovenpå hinanden, med den største nederst og mindste øverst. Sy dem sammen med et par sting.

Nu kan du sy perler på, det bliver rigtig fint!



Som gæstegave kunne blomsten være rigtig fin, hvis den blev lavet til broche - og gæsterne skal da ikke stoppes fra at tage den på med det samme!
Sy den på en hårelastik eller en hårspænde, så har du fint 70er hårpynt til brudepigerne, eller endda dig selv!
Eller prøv at forestille dig en kæmpeblomst, liggende som centerpiece midt på bordet..!

 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar