Vintage vinter!

Nu er det jo ikke alle, der vælger at holde bryllup om sommeren. Vores rådhusbryllup valgte vi fx at holde midt i december! Det kan være så hyggeligt og smukt, og hvis sneen falder, så gør det det hele bare endnu mere perfekt!

Til vores bryllup havde jeg forberedt noget pynt, som vi dog ikke brugte alligevel, da feststedet selv pyntede
op.

Men jeg havde klippet en masse snefnug, som vi ville have hængt i loftet, som et slags svævende centerpiece!

De behøver absolut ikke være særligt kringlede, for at virke flotte. Jeg synes dog personligt det er smukkest, når der er lidt forskellige snefnug i blandt!



Du skal bruge:

Hvidt karton - eller karton med effekt, fx glimmer e.l.
En god papirsaks - ikke alt for langskaftet
Skabelon
Blyant
Nål
Tråd - evt hvid





Print skabelonerne ud. Brug evt dem jeg viser her, eller find flere på nettet, bare google 'snowflake template'.
Klip skabelonen ud og brug den til at tegne mønstret på dit karton.
Så skal disse klippes ud. Man kan vælge at folde dem og så klippe, så bliver det mindre klippearbejde. Til gengæld kommer der folder på det færdige snefnug... Så jeg personligt ville nok lade vær!
Lav et lille hul i snefnugget, længst ude i siden, med din nål, og træk tråden igennem. Færdig til at hænge op!

Det tager noget tid at lave dem, og det er efter min mening også smukkest, når der hænger virkelig mange i loftet. Så lav et par stykker hver aften til fjernsynshyggen. Hvis du starter i god tid, så skal du nok nå at få lavet en del!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar