50er weddingfavors: Cupcakelys!

Mange er begyndt, at give deres gæster små gaver til brylluppet, som tak for alt.  Hvad det kunne være er helt op til en selv, der findes ingen regler her! Bare sørg for, at det passer til jeres eget bryllup, da det jo er det, de skal huske ved gaven!

Jeg fik fornylig i en butik den idé, at det kunne være utroligt sødt med nogle små hjemmelavede lys til gæsterne. Et foreslag er her, at lave dem i stil med små lækre cupcakes, passende til evt. 50er brylluppet!




Her er, hvordan jeg ville gøre det - jeg har dog ikke prøvet endnu!

Du skal bruge:

Stearin
Paraffin
Evt voksfarve
Cupcake/muffinforme i silikone
Sprayfedt
væger
krymmel
stearinlys

Start med at få fat i noget stearin og paraffin i hobbybutikken. De to skal blandes, følg den medfølgende vejledning.
Mens de bliver blandet, kan man tage noget voksfarve (sådan en som børnene bruger at tegne med), knække den i små stumper og smelte den med. På den måde får det hele en smule farve! Brug evt. en farve fra jeres farvetema!

Alternativt kunne man vel også bruge færdige stearinlys, raspe dem, og smelte dem om - spørgsmålet er bare, hvad der mon er mest arbejde..!

Tag nu sprayfedtet og spray formene. På den måde er de færdige lys nemmere at tage ud, når de er færdige!
Sæt vægen i og fyld stearinmassen i.
Lad det hele stå og tørre. Kom nu en klat flydende stearin på og derefter , hvis man vil, rasp fra et farvet stearinlys. Til sidst kunne der pyntes med krymmel.

Når det hele er gennemtørt, så fold forsigtigt silikoneformen af det færdige lys!

E voilá - en smuk og personlig gæstegave!

Og det gode ved dem er, at man kan lave mange på én gang, i bedste samlebåndsmanér! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar