60er borde!

I 60erne, specielt i første halvdel af dekaden, var geometriske forme og figurer et hit. De virkede futuristiske, hvilket var meget populært.
En måde at få denne stil vist i sine bryllupsborde, kunne være ved brug af runde dækkeservietter. På den måde kan man også tilføje endnu en farve til sine borde, så hele rummet kommer til at virke mere farvestrålende!
Dækkeservitterne kan selvfølgelig nemt selv laves og behøver dermed ikke koste al verden.

Du skal bruge:

Stof efter dit ønske
Saks
En stor, rund genstand som skabelon
Evt symaskine

Hvis du ikke har noget i mod, at man kan se din borddug igennem dækservietten, så vil jeg anbefale at du bruger dekorationstyl (stof2000). Det er ikke ligesom det tyl vi er vant til, det der bruges til strutskørter e.l. Det er mere bredmasket og trådene ligger mere tilfældige. Hvis det er det, du vælger, så er det nok med bare at klippe det til efter din skabelon, du behøver ikke at sy bagefter - dejlig nemt og hurtigt..!
Hvis du vælger noget andet materiale, fx bomuldslærred, så er der lidt mere arbejde i det, men udtrykket bliver også et helt andet.
Brug igen din skabelon for at klippe jævne og ens cirkler. Du kan vælge at lade kanten stå rå, zikzakke den, eller sy kantbånd på (evt i kontrastfarve) alt afhængigt af, hvor meget tid du vil lægge i det.

Jeg fandt desværre kun et billede med sort/hvid farvetema, men tænk i lækre 60er farver, eller jeres helt eget farvetema!

God fornøjelse!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar